torsdag den 31. januar 2013

Der er noget med lyset

Vi er midt i den sidste dag i januar.
Det blæser og er gråt.
Al sneen og frosten er væk...
Og der er et eller andet med lyset....
Vi er ikke engang halvvejs gennem vinteren, men der er noget med lyset i dag.
Det kribler i mine fingre efter at begave dem i jord og frø og spirer.
Mit vår glade hjerte, slår et ekstra slag, når små fuglene pipper fra de bare buske.
Mine hvidløg tror også det er forår og kaster deres spirer mod himlen.
Men søde I, vi er knapt halvvejs gennem vinteren.
Giv tid. Lad vinteren få sin tid og gerne dække os med en blød dyne af beskyttende sne.
Men der er noget med lyset i dag, på denne allersidste dag i Januar.

tirsdag den 29. januar 2013

Trumme rum

Hverdagens trumme rum.....
Har altid taget afstand for det begreb. Ønsker ikke at leve mit liv i en trumme rum.
Bestræber mig på at at mærke, se dufte, høre og ja, smage hverdagen.
Den skal ikke være en trumme rum !
Men, ØJ, hvor er der meget, der meget nemt kunne blive en tromme rum, hvis ikke jeg er opmærksom og tager mig sammen.
Tage sig sammen. Kan være yderst svært, når du er træt. JEG er træt.
...
Men sen eftermiddagskaffen var blød bitter, på den helt rigtige måde, frugtkuglen smagte efter flere. Lakrids gør altså noget godt for en frugtkugle. Tulipanerne står i rosa og minder om æbletræernes sommerfarver.
 Tror jeg vil tænde et par stearinlys, skænke mig et glas vin, lytte til lidt musik- tror det skal være svensk, mit hjerte længes nemlig efter Sverige, tror det skal være Bo Kaspers Orkester, finde kniven frem og snitte lidt kål og hvad jeg ellers kan finde på at bruge til vores aftens mad.
...
Så- dér brød jeg da dagens tromme rum !




mandag den 28. januar 2013

S K R I G !!!!!

Ja undskyld den dramatiske overskrift, men jeg er kommet til at pille ved noget her på bloggen, som jeg vist ikke skulle have pillet ved !!!!!!!
Her ser grimt og vildt mærkeligt ud !
Jeg prøver at finde ud af at ændre det hele igen, tilbage til noget, jeg synes er nydeligt og rart at se på.
Men har ikke tid lige nu !
Vender tilbage.
I mellemtiden, beklager jeg det fremmede blog look...
Suk.......



Update; Tja, jeg ved ikke helt hvad jeg skal med dette blog design.... synes det hele ser underligt og fremmed ud..
Men nu bliver det sådan, indtil min IT-ansvarlige (aka YngsteDatter) og jeg har tid til at mødes og få det hele til at blive mere "Losarinas mor"- hvad dét så end er :)
Tak for tilbage meldinger og søde ord og opmuntringer- I bare så gode blog venner !

Mandag

Jeg vil løfte blikket fra vejen og se op mod himlen.
Jeg vil lytte til verden omkring mig.
Jeg vil være stille og mærke efter.
Jeg vil bevæge mig roligt.
Jeg vil byde Mandagen velkommen.
Med et smil.

søndag den 27. januar 2013

Min gode ven

Den er trofast og gør altid sit bedste.
Og den følger mig, hvorhen jeg ønsker.
I sol og regn og sne og blæst og kulde og medvind og mørke.
I fugle fløjt og motorstøj og stilhed og larm.
Den er altid dér for mig:)

lørdag den 26. januar 2013

Fire uger i Januar

Kreativitet.
Jeg besluttede mig for at prøve på at komme ind i et flow af kreativitet, ved at give mig selv en bunden opgave. Èn collage, hver eneste dag hele 2013.
Jeg har fortalt om det før, i dette indlæg.
 Lige om lidt, er der gået 4 uger. 28 små collager i Januar. Pæn lille bunke.
 Det har været en opgave, der har bragt mig en stille glæde, oplevelsen af at fortabe mig og glemme tid og sted. Bare være tilstede, dér med papir, lim og saks.
Men det har også givet mig en let følelse af stress..Noget, der skulle være opfyldt, vinget af på to do listen..
Jeg har et had kærligheds forhold til to do lister.
Tror ikke jeg kan leve foruden og er dog begyndt at overveje, om jeg ikke ville leve bedre uden.
Collage projektet. At have en fast aftale med mig selv og min kreativitet. For at finde ind til mit kreative flow igen. Strålende ide. Men måske ikke lige nu, på dette tidspunkt i mit liv. Eller på den måde..
Efter mange overvejelser, afslutter jeg mit 365 collager projekt.
Det har været en gave til mig selv og den takker jeg for og lægger den så til side. For nu. Man ved jo aldrig...

fredag den 25. januar 2013

Glædes deling

I min vindueskarm.
Og dagen er tiltaget med 1 time og 14 minutter.
Det er Fredag.
1-2-3- glæderne står jo i kø :)

torsdag den 24. januar 2013

Der skal ikke så meget til....

---For at gøre mig glad.
For tiden nyder jeg at drikke kaffe af et gammelt syltetøjsglas og spise vilde ris kiks  med crunchy peanut butter og gerne lidt karse.
Harmløs, men virkningsfuld Januar glædes stund- for mig :)

onsdag den 23. januar 2013

Selvforkælelse

Jeg går stærkt ind for forkælelse.
Jeg mener forkælelse er meget vigtig i et menneskes liv.
Det er skønt at blive forkælet af andre, men det er også ganske vidunderligt at forkæle sig selv.
Noget af det jeg ynder at forkæle mig selv med, er friske blomster.
I år, har jeg desuden besluttet mig for at forkæle mig selv med éen ny indkøbt bog pr måned !- og, ja, jeg skejer rigtig ud, ét museum/udstillings besøg pr måned.
Hver eneste måned, en ny bog og en ny kunstnerisk oplevelse.
:)
Januar måneds bog er denne.
Januar måneds udstilling bliver denne
Kan mærke helt ned i lilletåen, hvor frydefuldt det er, at forkæle mig selv med noget, der slet ikke er "nødvendigt". At forkæle mig selv med det der ekstra.
Forkælelse er en god ide.
Selvforkælelse er ganske fortryllende dejlig.



tirsdag den 22. januar 2013

Vækst

Jeg tænker ikke på samfundets vækst. Vækstøkonomi.
Næ, jeg tænker helt lavpraktisk og lige foran min egen næsetip;
 Mungbønnespirer på mit køkkenbord og
karse i mit vindue.
Noget jeg kan dyrke i min lejlighed, i Januar, noget der gror !
Jeg har brug for noget der gror omkring mig. Jeg trives med at dyrke.
Det er sundt for både krop og sjæl :)

mandag den 21. januar 2013

Vanens magt ?

Hvis jeg ikke skriver et blog indlæg hver dag, så er det svært for mig at komme tilbage til bloggen.
Det at blogge er en glæde for mig, men det kræver åbenbart et hvis flow, en daglig rutine, en vane.
Ellers bliver det pludseligt svært for mig at finde de ord og de billeder, der skal fylde mine indlæg.
Vane. Heldigvis findes de jo i flere udgaver, de gode og de dårlige af slagsen. at blogge må vist være en god vane :)
Det samme er frugt til morgenmaden.
Lad os se vores Mandag i øjnene og finde alle de smukke glæder, der ligger og venter på at blive opdaget !

fredag den 18. januar 2013

På farten

Forsøg. Jeg skriver dette i S- togs linje C.

torsdag den 17. januar 2013

Tid- igen

Jeg er langt fra færdig med at tænke over og mærke , den der tid, som jeg skrev om i morges.
Jeg takker mange gange for jeres indput !
De har fået mig til at tænke lidt mere og i lidt andre spor.
Håber så, jeg kan fastholde den gode retning :)
 Jeg er i skole for tiden. Det betyder at min tid er meget anderledes indrettet. Blandt andet har jeg meget længere transport.
Da jeg cyklede hjem fra toget i dag, gav jeg mig tid. Dels er mit gear fastlåst af frosten knugende greb og jeg kan kun hjule rundt, men dels tænkte jeg en del over, hvad I havde skrevet til mig. Jeg besluttede mig for IKKE at skynde mig, selv om det var sent og selv om jeg har travlt og og og...
 Jeg satte tasker og poser lige inde for døren og trippede ned i gården for at se og mærke lidt på sneen.
 Smilede over de målrettede spor til og fra gyngen.
Lod tiden bare folde sig ud. Gjorde kun een ting af gangen og gjorde den færdig.
Bladrede lidt i magasiner.
Smilede over min nye iPhone faktisk er er med over alt.
Drak bare kaffe og mere kaffe.
Prøve smage en lille bitte bid af Krea Klubbens kage. De opdager det nok ikke.. Men tænk nu hvis den smagte dårligt ! Det kan man da ikke byde sine gæster!
Den smager forrygende af mandler og appelsiner og vanilje:)
Og nu sidder jeg her...To do listen ligger og råber, ja, jeg synes næsten jeg kan mærke den også hiver mig i ærmet. Men jeg vil prøve at lade tiden komme mig i møde og så må jeg se, hvad den rækker til.
Tak, søde Blog Venner- I skal bare vide, hvor taknemmelig jeg er for jer !

Tid

Tid er noget mærkeligt noget. Svær at få hold om. Den kan føles så forskellig.
Men en ting er sikkert, den går.
Ofte føles det dog, som om den spurter afsted.
Tiden er jo bare tid. Vi har den tid vi har. Det handler vel dybest set om, hvad vi bruger vores tid på. Hvor mange gøremål vi presser og propper ind i vores tid.
Tiden siver, ej rettere løber væk gennem mine fingre, for tiden. Jeg kan ikke gribe den. Kommer skævt ind i den. Får ikke brugt den, som jeg gerne vil. Har svært ved at skabe rum, for det jeg vil.Synes stort set alt er en anelse stressende og kræver for meget tid...For meget tid.. Det gør det jo ikke, tid er bare tid. Og det er mit ansvar at bruge den. Ellers går den bare. Det er nemlig sikkert, den går lige meget om jeg springer på den eller ej.





tirsdag den 15. januar 2013

mandag den 14. januar 2013

Det der har været, det der vil komme

I mit køkkenvindue, står en lille vase.
Med en tørret blomst fra pelargonien Dronning Ingrid .
 Og et par smukke rød barkede pilegrene med de fineste hvide gæslinger.
De små glæder. det der har været. det der vil komme. Samlet i en lille vase, i en vindueskarm i en betonforstad til København.

søndag den 13. januar 2013

Askepot

Jeg mener og tror på, at vi selv må tage et ansvar for vores eget liv.
Dermed ikke sagt, at vi ikke kan have et behov for at bede om hjælp.
Men ansvaret er vores eget.
.....

Nogen gange lider jeg af et Askepot kompleks - jeg ville ønske nogen kom og tog min hånd og sagde at det hele nok skal gå og at der i øverigt var et lille hus, der bare lå og ventede på, at jeg skulle komme til sommer.
Og forresten, var der et rigtig fint lille arbejde, i cykelafstand fra det lille hus. Et arbejde, hvor de frygtelig gerne ville have en ny medarbejder på 47 år, der var uddannet pædagog og (snart) ernæringsassistent.

.....


Men jeg er ingen Askepot, så...
Godt, der findes lige her og nu glæder, som friske tulipaner og nybagte boller :)

lørdag den 12. januar 2013

365

Kreativitet. Jeg opfatter mig selv som et kreativt menneske. På mange områder af mit liv.Men... Ja, jeg føler et men, et område, der trænger til at blive fodret lidt. Har gået lidt som katten om den varme grød og ikke vidst, hvad eller hvordan. Noget skulle hældes på, selv om jeg ikke følte det store overskud.
Så stærkt inspireret af Siffe og  Hanna, er jeg selv begyndt på mit eget lille papir projekt. 365 collager eller lignede. Hver eneste dag skal jeg trækker mig ind i papiret og frembringe en lille collage agtig noget. Hver dag. Det behøver ikke at tage lang tid. Nogle dage gør det, andre dage ikke. Der er aftner, hvor jeg har slæbt mig til papiret og ikke været i humør..men bagefter har jeg faktisk fået lidt energi og en lille oplevelse.
 Uge 1 ligger bundet- 7 små stykker kreativ papir :)

Uge 2 er godt i gang. Jeg prøver at lade være med at tænkt så meget, bare gøre det, der falder mig ind. Nogle af dem er gode, nogle grimme, nogle er pæne. De er forskellige og det nyder jeg. Jeg har for søren 365 forsøg, så det er bare at gribe alle de impulser, der dukker op. Jeg må ikke smide ud. Et papir om dagen og det skal ikke rives itu og smides ud. Bordet fanger. Det er bare for sjov , for søren da!
Og i går kom der skam et glas dejlig rødvin til arbejdet, det gør ikke fornøjelsen mindre :)
Jeg håber da, jeg fortsætter hele året. Men hvis jeg holder op før tid, så har jeg da prøvet. Og det giver mig noget. Noget et eller andet, som er godt for mig. Og det er jo godt. For mig.




fredag den 11. januar 2013

Bare et billede

Nogen gange har jeg en masse, jeg har lyst til at fortælle. Ordene bygger sig op til indlæg, mens kaffen drypper gennem filteret og hørfrøene kvases i kværnen. Men i dag forsvandt de som dug for solen, mens æblet blev snittet i små tern. Så I får bare et billede fra mit sofabord i går aftes.

torsdag den 10. januar 2013

Husk det nu !

Fra Sarah Ban Breathnachs "Naturlig overflod".

onsdag den 9. januar 2013

Super enkelt, men åh så godt

Og glem ALDRIG parmesanen :)

tirsdag den 8. januar 2013

Bøger

Jeg holder meget af bøger. Bøger af papir. Bøger, jeg kan slæbe hjem i store stakke fra biblioteket.
Lige nu ligger der en god lille stak og tilbyder mig oplevelser og ny viden.
Jeg er følsom over for stemninger. For andre menneskeres energier. hvilket jo i og for sig er en god kvalitet at besidde. Men, det kan også være en belastning. Jeg håber at denne bog kan gøre mig lidt klogere på, hvordan jeg kan passe bedre på mig selv, så er ikke bliver drænet for energi, når jeg er sammen med energi sugende mennesker. 
 Jeg er et følsom kvinde, der bliver påvirke
 Strid. Kendte ham mest som avistegner. Men har opdaget at han skriver børnebøger. Og hvilken skøn bog!
 En frygtelig blæst, blæser Madsens hus op på en ensom bjergtop. Landsbyen arrangerer en torvbane, så Madsen kan få bragt alt det de mener han ikke kan klare sig foruden. Skønne tegninger og herlige ord.
 Klogere på sindet. Mit og andres. Tror ikke jeg er særlig sensitiv, men meget kan genkendes og viden er en rigdom.
 En, for mig, ny bog af forfatteren, jeg både synes skriver vidunderlige bøger og vildt underlige bøger. Er spændt på denne, som jeg ikke har hørt om.
Mine læse bunker indeholder altid en krimi eller flere. Tænk, jeg har aldrig fået læst denne serie, der foregår i Stockholm. 4 svenske krimier ligger der og venter på mig, hvilken fryd og glæde.
Bøger. Jeg elsker bøger.Og er så taknemmelig for at der findes biblioteker, der gør at jeg kan svælge i bøger ganske gratis.

mandag den 7. januar 2013

Blink...

Jeg synes lige, jeg blinkede og så var der gået en weekend !
En weekend har også meget at bære på, meget den skal opfylde. Den skal helst rumme plads til både at sove længe, slappe af og lange dovne stunder- samt byde på nye oplevelser, middage med gode, spændende mennesker og lange traveture, helst langs strand og i dybe skove. Og tid til både gode bøger, begyndelser på krea projekter, smalle film og gode blog indlæg.En slentre tur i byen, gerne med lidt snusen i skønne butikker. Et besøg på et museum.En kop kaffe og kage på en ny cafe. En tur ud i det blå med mennesker, der kan fortælle gode historier og grine.
En løbetur. Planlægning af ugen der skal komme. Den gode samtale. Tid til at tænke de store tanker og skrive drømme ned.
Meget den skal bære på sine bare to dage..
Det kan den jo sket ikke leve op til- den lille weekend !
Og det var jo også bare alt det, jeg altid drømmer om, at min weekend skal indeholde.
Det gør den aldrig. Ikke det hele, i hvert tilfælde.
Men dejlig var den nu alligevel.


fredag den 4. januar 2013

4. januar

Til min højre side ved morgenbordet. Kaffen er varm og god. Det er Fredag.

torsdag den 3. januar 2013

Smagte bedre end det ser ud

Jeg holder meget af kål. At spise kål. Og kål er faktisk også pænt at se på.
Jeg spiser kål hele året rundt. Frisk kål. Ikke frosent.
Her er det en gang ruskomsnusk med portobello svampe, grønkål,lidt pecorino, bitte små mungbønnespirer, timian og et par æg.
Salat af , total ude for sæson råvarer, peberfrugt, rucola, avokado og gulerod.
Ristet rugbrød med olivenolie og salt. De smagte godt. Jeg spiste mange.De knasede, så festligt mellem tænderne.
Ikke så smukt for øjet, måske - men smukt for krop og sjæl :)

onsdag den 2. januar 2013

Hverdag igen...

Skal vist lige øve mig i det der hverdag....

tirsdag den 1. januar 2013

Nye begyndelser

ET ubrugt år ligger dér og byder sig frem.
Vildt spændende og en anelse skræmmende.
Nye begyndelser skaber altid lidt sommerfugle dans i min mave :)
Irland Oktober 2008.