torsdag den 29. november 2012

47365 gang

Jeg har har en blogkrise. Og dét er ikke første gang. Jeg tror, jeg har haft ca 47365 blogkriser, sådan cirka .

:)

Kriser, hvor jeg tvivler på det jeg skriver, de billeder jeg tager, det jeg vil formidle.
For en del år siden, valgte jeg at lukke min blog ned og slette alt. Det har jeg vist gjort 2 gange.
Det gør jeg ikke nu.
Bloggen har givet mig så meget !
Og jeg holder så meget af at blogge. Jeg holder af at læse med hos jer. Jeg holder af at begive mig ud på opdagelsesrejse i den stor Blogverden.
Jeg holder meget af at skrive ord, finde billeder, dele mit liv, komme i dialog.
Men.
For tiden tvivler jeg , ikke på jeres blogge, men på min.
Blogkrise nummer 47366 er hermed indtruffet !

:)

Måske, jeg holder en pause.
Måske, jeg bare fortsætter som nu.
Måske, jeg ændrer alt.
Måske, jeg bliver mere fraværende.
Måske, et eller andet.


onsdag den 28. november 2012

3 glæder

 At kræse lidt for Sønnen.
 Hov ! Lidt mere julestemning dukker op. Altså det spreder sig, det der jule halløj.
ÆldsteDatters banan desset; frosne bananer, det gode lakrids pulver, hakkede mandler og lidt frosne ribs- enkelt, men åh SÅ godt !

tirsdag den 27. november 2012

Langsomt, men sikkert...

- Sniger julen sig ind i mit hjem.
Normalt pynter jeg ALDRIG op før 1.Advent....
Men i år lader jeg reglerne falde og overgiver med glæde og invitere juleglæden inden for, allerede i ugen op til jul.
Synes jeg trænger til den :)

Kaffe og småkage. 2 nydelser, jeg åbenbart ALDRIG bliver træt af.
I disse dage har jeg en stor svaghed for biscotti med appelsinskal, lavendel og vanilje.
Og Irmas grønne øko kaffe.

søndag den 25. november 2012

Sidste Søndag i November

De nybagte boller er spist. YngsteDatter kysset og sendt ud i regnen (hun skulle hjem ).
Nu gælder det om at vride glæde og nydelse ud af denne Søndag.
Livet ER altså for kort til Søndags nedtrykthed.
Grib jeres Søndag og gør den skøn !

fredag den 23. november 2012

Jeg fangede et solglimt

- Jeg nåede at fange et glimt af solen, da den kiggede forbi mit værelse og kastede sit klare lys på min opslagstavle.
Sol er godt på en grågrumset Torsdag i November :)

torsdag den 22. november 2012

Paradokser

Når min krop har aller mest brug for en løbetur, er jeg så udmattet i hovedet og mat i ben og arme - at jeg dårligt orker at snøre skoene og stikke næsen ud i den mørke eftermiddag.
Når krop og sjæl skriger på god pleje, får jeg lyst til risengrød, istedet for energi givende ovnbagte rodfrugter.
Når SÅ mange hændelser, stemninger, regler, aftaler,  bare ikke er i orden på mit arbejde og kræver klare tanker og præcise sætninger og en ro i kroppen og en favnende overbærenhed,  er min hjerne blevet væk og dens plads optaget af en våd klump vat, tungen slår knuder og afmagtens  tårer ligger på lur.

Jeg er et følende menneske. Jeg er et tænkende menneske. Men heldigvis også et handlende menneske.
Så løbeturene bliver gennemført, rodfrugterne bagt  ( OG risengrøden kogt  ) og ord skal  dannes og siges højt og forhåbentligt klart til rette vedkommende. Og ved I hvad, hvis tungen slår en knude, ordet bliver væk og en enkelt tåre springer... Så går det nok:)

Og dagen har allerede budt mig på så mange små glæder;  Lyskæden på det gamle skab, synet af de små malerier fra særlige venner i BlogLandet. Kaffen er perfekt, som kaffe skal smage, når jeg drømmer om en god kop kaffe. Ynglings nederdelen kan stadig knappes, trods November måneds hyggetrang. Æblet var fast og syrligt og lignede et æble fra et eventyr .Osv osv - paradoksser, måske.  Men i særdeleshed, mit liv. Et godt liv, for det er mit liv.

God Torsdag !

onsdag den 21. november 2012

Hverdagen

Lys må der til, når morgenen er mørk. 
 Morgenmad og kaffe. Besøg i Bloglandet. Afsted på arbejde. Arbejde.
Fri !
Og så går det langsomt, men sikkert mod hjemmet. Langsomt for krop og sind er trætte. Og luften gør godt.
 Lidt mere kaffe og mad. Besøg i Bloglandet. Rengøring. Løbetur. Bad.
 Vigtige tanker tænkes.
Lidt småkage bagning. Leg med mandler og safran. Kan kun blive godt. Og det blev det :)
 Lidt mere mad og the. Strik, snak med den smukke kloge ÆldsteDatter. Tv og strik.
En enkel lyskæde eller 2 findes frem. For heldigvis er den mørke tid ankommet og den giver muligheder for alverdens lys.
Det var glimt fra min hverdag, på en Tirsdag i November.

tirsdag den 20. november 2012

Et træ på min vej

 Jeg holder af træer. Faktisk bare sådan helt generelt. træer. Heldigvis møder jeg træer til og fra arbejde.
Jeg synes,  jeg bedre ser træet, når det har smidt sine blade og står der uden pynt. Her har en god håndfuld store sorte fugle sat sig og udgør en smuk pynt.
Og se- foråret ligger allerede på lur :)

mandag den 19. november 2012

Rod - enkelthed

Når det roder i mit hoved- I ved, når tanker, der bare gøre mere skade end gavn fylder det meste, - så har jeg brug for enkelhed i mit liv. Ikke for megen pynt og rod.
Når de stor livslinjer ikke er skarpe og tydelige og ikke mindst- tilfredsstillende, så samler jeg på de mange små glæder.
Mange ! For mit liv er fuld af disse små glæder, der bare ligger der og venter på at blive kysset og anerkendt.
Jeg er bestemt en heldig kvinde, trods alt :)

lørdag den 17. november 2012

Fredag

 Sol, mosekonebryg, fyraften.
 Sølvbestik i salaten.
Musik på anlægget, fødderne op og rødvin.

torsdag den 15. november 2012

Striber

Bolchestribede rødbeder i den blå/hvid stribede skål.
Pænt.
Rødbederne venter på at komme i en 200 grader varm ovn, hvor de skal bage til de får, næsten, sorte ender.
Så smager de nemlig bedst. Synes vi, der bor her.
Inden de ramte den varme ovn, er de blevet vendt med olivenolie, balsamico eddike, frisk timian og salt.
Vist nok også lidt sort peber.
Mums.

onsdag den 14. november 2012

Begavet

Igår var min sidste dag i min mini ferie. Jeg var i fare for at blive ramt af " snøft,nu er min ferie forbi melankoli"- men den følelse fik jeg holdt nede, blandt andet fordi, jeg fik gaver bragt til døren af posten.
Jamen, prøv at se ;
 Ja, se denne skønne, fine og ganske fantastiske tallerken, jeg har været så utrolig heldig at vinde i en Give Away hos Karina.
Den har et udtryk, jeg er ret vild med. Lige nu ville den bare i føres en rød tus.

Men det sluttede ikke med gaver;


 Ja ! Kan I huske min efterlysning af denne bog ?
En Engel må ha været på spil, for den skønne Sidse havde bogen liggende. Hun havde købt den i Sverige, til mig ! Hun vidste slet ikke, jeg havde et mange årigt ønske og længsel efter at eje netop denne bog. Der må da ha været en engel på spil.

Karinas tallerken klæder også et Elstar æble.

Englebogen har sølv , nej, englestøv, på siderne. Suk, hvad mere kan jeg ønske mig af en engelbog:)
Avocado, ser også ganske stillig ud på den tallerken.

ret lækker måde at afrunde den sidste dag i miniferien.
Tak !

tirsdag den 13. november 2012

Udsigt

Jeg har 2 Altaner. der gror mangt og meget på de 2 små Altaner. men jeg bruger ikke Altanerne som steder, hvor jeg sidder og slapper af, drikker et glas vin, læser eller strikker.
 Jeg har mange sten på Altanen. her en samling af runde sten, samlet gennem mange år langs Storebælt.
 Violfrøstjernen lader sine blade henfalde med stor ynde.
 Karsen holder stand og leger det er sommer.
 "Udsigt" 1, derfor sidder jeg ikke på den lille Altan.
"Udsigt" 2, derfor sidder jeg ikke på den store Altan.
jeg kan ikke bare sidde og glo lige ind i huse og mure. mit øje må have plads til at vandre.
Men Altanerne giver mig mulighed for lidt jord under neglene og en følelse af årstidernes skriften.
Og dét er jeg dem uendelig taknemmelig for.

mandag den 12. november 2012

Kaffe og kærlighed

Solen skinner. Det er November og solen skinner.
Sidder her ved Acer, stadigvæk. I svøbt mit regnbue sjal, for her er lidt koldt. Sjalet dufter at Ældstedatter, hun har også svøbt sig i det, i morges, da jeg lå i sengen og læste " Ud og stjæle heste", af Per Petterson. Hvilken bog !  Nå, men kan jo stadig hænge her og bruge tid på at hænge her. Besøge jer alle i Bloglandet.
For tiden er min egen i dag. Den der mini ferie.
Tid.
Tiden blev brugt godt, her i weekenden.
Der var tid til at fange de små regnbuer i min stue.
 Og tid til at mærke hjerte svulme, fordi dette menneskebarn fylder 21 år- just i dag, hvor solen skinner.
 Tiden slog også til, at beundre løvet kaste skygge på Altanen. For solen skinnede sørme også i går.

 Lige nu sidder jeg bare og lader mig fylde af tid, lys, kaffe og kærlighed.
Må din Mandag vise sig fra sin bedste side.

søndag den 11. november 2012

Efterlysning


Jeg er bog elsker.
Jeg læser mange bøger. Jeg læser hver eneste dag. Kunne slet ikke forestille mig et liv uden bøger.
Bøger af papir.
Disse 2 bøger står på min list over bøger jeg MÅ eje.
Jeg låner dem på biblioteket. hele tiden, for jeg føler nærmest de er mine:)
Jeg ønsker at købe disse bøger, at eje dem. Jeg vil have de skal bo hos mig og bringe mig glæde og inspiration og ny viden.
Men, og der er et STORT men, jeg kan ikke købe dem nogen steder!
Og tro mig, jeg har forsøgt at finde dem.
Nu spørger jeg jer; Er der nogen der ved, hvor og hvordan jeg kan få fat i disse 2 fantastiske bøger af Åsa Wettre ?
Tak.

lørdag den 10. november 2012

Lige om lidt

- Bliver mit yngste barn 21 år.
Lige om lidt, er altså på Mandag den 12. November.
Men når jeg tænker over, hvor hurtigt de 21 år er gået, siden jeg så hendes smukke grønne øjne for første gang, så er Mandagens fødselsdag, lige om lidt.
Jeg bliver altid lidt melankolsk, lidt tænksom og frygtelig stolt, når mine børn har fødselsdag.
Og hende her, min yngste, hun er for sej !
Hun er smuk, klog, følsom ,intelligent, fjollet, kreativ i ordets bredeste betydning, omsorgsfuld, stærk, modig og altid tro mod sig selv.
Et ung kvinde ,som jeg er så uendelig taknemmelig for at have i mit liv.
Og på mandag bliver hun så 21.år.
Jeg glæder mig til at tage til Roskilde og fejre hende. Hun har lovet 5 retter mad og islagkage.
På Mandag:)

Jeg er mor. Jeg har født 3 børn. jeg har opdraget, opelsket, opfosteret  3 mennesker,3 borger i denne verden. Det er det område i mit liv, der har givet ( og giver ) mig, de største glæder.
Og stolthed.
Stolthed og dyb beundring for mine børn, der er 3 ganske særlige mennesker, som jeg bare har fået lov til at følge på vej.
Jeg er mor og det er jeg stolt over.
Og det er jeg også så uendelig taknemmelig over at få lov til at opleve.
ja ja, jeg sagde jo, at jeg bliver lidt tænksom og helt sikker rørstrømsk, når der er fødselsdage i familien :)


fredag den 9. november 2012

1.ferie dag

 Det er godt at have ferie. Også selv om, jeg ikke skal nogen steder hen.
Jeg skal "bare" være, hvor jeg nu engang er.
Og I kan tro, det er en fornøjelse.
I går fik jeg fyldt med gode oplevelser.
Dagen begyndte med regn med regn på....Men jeg ville en tur til hovedstaden ! Og tænk jer, regnen holdt op og solen kom frem :) 
At jeg så hele turen kamp svedte i regntøj og gummistøvler, det er en anden snak.

Årets udstikform blev fundet.
Hvert år giver jeg mig selv en ny form til julesmåkagerne.
Dagen blev afsluttet med besøg af Krea Klubben og det betyder snak og kager og garn.
Ferie er godt:)
Og så skal jeg nok holde op med al den ferie snak. Det er ret beset jo ikke en fis interessant for andre end mig selv.
Jeg ved det godt :)

torsdag den 8. november 2012

med til den øde Ø.

Kender I ikke det der tanke eksperiment, hvor man spørger sig selv, eller andre, om hvad de ville tage med til den øde Ø ?
Det æble jeg ville tage med, er uden den mindste tvivl , ELSTAR.
Det er mit ynglingsæble over dem alle.
Hvis du holder af æbler og er nysgerrig omkring deres historie, er dette link måske noget for dig.
Det fører til Pometet, en samling af bær og frugter. De har en æblenøgle, hvor du kan søge oplysninger om, ja- æbler.

onsdag den 7. november 2012

Pusterum

Det er ingen hemmelighed, at jeg er træt i disse uger.
Træt og tyndhudet.
Jeg forsøger at passe på mig selv, bl.a ved at lytte til mig selv, mærke efter, hvad der er godt for mig.
Det kan være lidt svært, når jeg er træt.
Det er nemmere at mærke alt det, der ikke er godt for mig.
Tid er en luksus. Tid til "bare" at være til . Tid til at gøre intet. Tid til at mærke efter.
Jeg har valgt at tage lidt ferie- 2 dage i slutningen af denne uge og 2 dage i begyndelsen af næste uge.
Luksus !
 En dyb glæde, ved den blotte tanke om 6 dage uden at skulle på arbejde.
Den glæde er for mig også et indikation om, hvor meget jeg trænger til tid, måske ikke så meget tiden i sig selv, til mig selv- men  mere det, at jeg ikke skal møde på min arbejdsplads.
Jubii.
Torsdag, Fredag, Lørdag, Søndag, Mandag og Tirsdag.
:)

tirsdag den 6. november 2012

De små glæder

- på en meget regnfuld Mandag;
 Komme våd hjem fra arbejde. Træde ind i den lune stue, tænde et lys mens kaffen stille klukker gennem maskinen.
 Smile af den nye køkkenklud- jamen, den er da for nuttet !
Finde en huske seddel, skrevet af ÆldsteDatter til mig- og ja, jeg fik skiftet batterierne og fik den ekstra glæde i hatten, at blive hentet og bragt til og fra Strikke Cafe, af den sødeste Dorthe, der synes jeg ikke skulle ud og  cykle i regnen igen.
Selv regnmørke Mandage gemmer på mange små glæder.

mandag den 5. november 2012

Så rankede jeg lige ryggen

Mandag.
Møder dagen med et smil, fordi jeg havde besluttet mig for at gøre det !
Kaffe, A38 med frugt og nødder, besøg i Bloglandet. Den bedste begyndelse på min dag.
Kom forbi Sallys Döttra , et for mig relativt nyt bekendskab. Men et dejligt bekendskab:)
Det er da skønt at møde Mandagen med det indlæg i ryggen !
Jeg tror, vi som kvinder, skal tro på vores styrke. Tro på os selv og have en omsorg og respekt for de kvinder omkring os, der også besidder en styrke, de måske skal have hjælp til at indse.
Jeg har ofte brug for den hjælp. Føler ofte, at jeg er et lille skvat. Men det indlæg, fik mig til at ranke ryggen, både personligt, men også som en del af det store fællesskab af kvinder.
Mandag.
Billedet er fra foråret 2009. Jeg boede et andet sted. Ved jorden. Med have.Billedets tekst lyder; "5 minutter i solen, trods Angst". Jeg havde Angst, Var syg af Angst. Men satte æggeuret på 5 minutter og krøb sammen derude i solen. Trods Angst. Dét er styrke og stort mod!
Mandag.
Og nu må jeg afsted :)

søndag den 4. november 2012

Det store overblik

Jeg ved godt, hvad der skal til, for at jeg kan føle mig hel i mit eget liv.
Jeg er helt bevidst om, hvad der skal til.
Men jeg sidder fast her, fanget i en elevplads, en lejlighed på første sal i en by, hvor der ikke er godt at bo, for mig.
Men -  en dag !
Jeg må tro på, at det lykkes !
Ofte kan det føles klaustrofobisk, at vide, men ikke at kunne handle.
Overblik og udsyn må vige pladsen.
Skønheden findes (også) i detaljen.

Sådanne tanker og de følelser, de bringer, kan være ødelæggende for det gode humør.
Så noget må gøres- en rask gåtur  og lidt brød bagning, plejer at kunne aflede og afhjælpe.
Det gøres hermed :)

Bevidst gang

Jeg har delt min nat med denne bog.
En halvblodsindianers erindringer om sit eget liv, sit folks skæbne.
Det er en grusom, smuk og ærlig bog.
Om europæerens brutale fremfærd. Om ødelæggelsen af et land og et folk. Om håb og kærlighed og nye begyndelser.
Om at navigere i en forandret verden, et forandret liv, en forandret krop og et forandret sind.
Vi er en del af hinanden og af jorden. Vi er et produkt af vores historie. Erindringen vil præge vores liv og jorden liv.
Livsglæden og magien er tilstede. Trods alt.
Den sidder dybt i mig, denne bog.


lørdag den 3. november 2012

Fridag

At vågne selv.
At drikke masser af kaffe.
At spise A38 med frugt og nødder.
At blende sylt til bollen.
At have al tid til at hygge igennem, på denne grå Lørdagmorgen.
 Det søde, knapt så smukke sylt, er ganske enkelt; tørrede abrikoser lagt i blød i lidt appelsinjuice, i går inden jeg gik i seng, her til morgen er de så blendet. Helt enkelt og dog så godt.
Mon ikke , jeg skal få noget godt ud af denne 3. dag i November - jeg tror det :)
Og håber I får proppet en masse godt ind i jeres Lørdag.