torsdag den 22. november 2012

Paradokser

Når min krop har aller mest brug for en løbetur, er jeg så udmattet i hovedet og mat i ben og arme - at jeg dårligt orker at snøre skoene og stikke næsen ud i den mørke eftermiddag.
Når krop og sjæl skriger på god pleje, får jeg lyst til risengrød, istedet for energi givende ovnbagte rodfrugter.
Når SÅ mange hændelser, stemninger, regler, aftaler,  bare ikke er i orden på mit arbejde og kræver klare tanker og præcise sætninger og en ro i kroppen og en favnende overbærenhed,  er min hjerne blevet væk og dens plads optaget af en våd klump vat, tungen slår knuder og afmagtens  tårer ligger på lur.

Jeg er et følende menneske. Jeg er et tænkende menneske. Men heldigvis også et handlende menneske.
Så løbeturene bliver gennemført, rodfrugterne bagt  ( OG risengrøden kogt  ) og ord skal  dannes og siges højt og forhåbentligt klart til rette vedkommende. Og ved I hvad, hvis tungen slår en knude, ordet bliver væk og en enkelt tåre springer... Så går det nok:)

Og dagen har allerede budt mig på så mange små glæder;  Lyskæden på det gamle skab, synet af de små malerier fra særlige venner i BlogLandet. Kaffen er perfekt, som kaffe skal smage, når jeg drømmer om en god kop kaffe. Ynglings nederdelen kan stadig knappes, trods November måneds hyggetrang. Æblet var fast og syrligt og lignede et æble fra et eventyr .Osv osv - paradoksser, måske.  Men i særdeleshed, mit liv. Et godt liv, for det er mit liv.

God Torsdag !

25 kommentarer:

  1. Livet er fuld af paradokser. På et tidspunkt besluttede jeg mig for at hylde den på godt og ondt og sådan omtrent opstod Poetiske Paradokser.

    Og heldigvis for det, for så lærte jeg dig at kende, skønne kvinde. Lad din dag blive fin! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Livet er i sandhed en forunderlig gave :)
      Og jeg er også glad for du begyndte at blogge :) !!

      Slet
  2. Ønsker dig en skøn torsdag med en masse paradokser på godt og ondt.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Det er et dejligt kig ind i dine stue! Alle disse paradokser, tror jeg, vi alle sammen kender - og overvinder med kvindelist ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Kvindelist- hvilket herligt ord :) !
      Tak :)

      Slet
  4. Det er jo det, som livets paradokser lærer os, det hele går jo alligevel. Og så må jeg vel nok beundre din skønne viljestyrke, du er sej :) knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Sej.. Ikke et ord jeg bruger om mig selv..Men tror du har ret, ud fra hvad jeg er, så er jeg sej:)
      Tak.

      Slet
  5. Åh Miriam - du er en sej sej pige, er så glad for jeg har lært dig at kende.
    Knus Jo

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde jo, det var meget fint sagt- tak og knus fra Miri, ikke Miriam .)

      Slet
  6. Tankevækkende indlæg......jeg kan godt lære noget af dig......og så ser der da bare så hyggeligt ud hos dig!

    Håber din torsdag bli´r god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Bliver så glad, når andre kan bruge mine ord ! Mange tak for at fortælle mig det.
      Tak for det :)

      Slet
    2. Jeg kan i hvert fald lære noget om rygrad af dette indlæg....

      Slet
  7. Men visst är det skönt att livet ändå går upp och ner - eller i alla fall omväxlande :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt- omvekslenede, det er livet i sandhed :)

      Slet
  8. Så fint när man kan känna så och så fint att vi kan tänka och känna även om det inte alltid är lätt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig det jeg tror vi er mange der skal huske på, at vores følsomhed er en enorm styrke.
      Især hvis vi også handler på den.
      :)

      Slet
  9. Sådan!!!

    Og hvor har du det hyggeligt og fint:)

    SvarSlet
  10. Længe siden jeg rigtig har kigget rundt i blyglans. Jeg håber at du har det godt. Dejligt at du finder overskuddet til de vigtige ting i livet!

    SvarSlet
  11. ....hvor er du dog et dejligt menneske........med vidunderlige refleksioner........og så på en torsdag......

    SvarSlet
  12. Svar
    1. Tak for dit dejlige November smil :)

      Slet