fredag den 30. september 2011

Ord

Jeg holder meget af ord.


Engang var jeg et rigtigt ord menneske, jeg kunne skrive og jeg kunne tale.
Begge dele kan jeg stadig :-) - men ikke på samme ubesværede  måde.
Ord kommer ikke så let til mig mere. Ofte gemmer de sig- jeg ved de er der, men jeg skal lede efter dem.
Engang kunne jeg slynge om mig med  svære og komplicerede ord, på en naturlig og sikker måde.
Så fik jeg stress og Angst.
Nu er min virkelighed en anden.
Hele mit liv er anderledes og på en eller anden måde- nyt.
Min tilgang til ord er også anderledes.
Jeg elsker stadig ord.
Og kan næsten blive åndeløs, når ordene danser sammen på en særlig måde.
En forfatter, der optager mig meget for tiden, er Linda Olsson.
Jeg fortalte om hendes debut roman; "Astrid og Veronika", for noget tid siden.
Nu læser jeg hendes næste bog, "Sonate til Miriam".
!
Hendes ord, hendes måde at sætte ordene sammen. De følelser og tanker, hun kan beskrive med ord, så de rammer en klang i mig. !
.. "- når man er i gang med at leve sit liv, indgår de enkle komponenter i en helhed, som så let kan blive taget for givet. Men først når man bliver opmærksom på de enkle dele, kan man begynde at forstå miraklet. Det tog mig næsten et hel lv at gå i gang med at lede efter lydende, de toner, der udgør mit livs musik. Og det krævede et offer så enormt, at det berøvede mig alt det, der havde givet mit liv mening. Men i den fuldkomne stilhed, der kom efter, hørte jeg omsider en første, enlig tone, og andre fulgte langsomt efter."

-- Linda Olsson-- Sonate til Miriam.

Jeg er kun nået til side 86 men allerede nu, kan jeg anbefale denne bog.
Hun kan noget med ord.
De rammer i hvert tilfælde mig.

torsdag den 29. september 2011

...Suk...

Synes godt nok, jeg er træt i disse dage.
Arbejdet sluger al min energi.
Et arbejde er ikke bare et arbejde.
En arbejdsplads består af mennesker.
Flere mennesker.
Mange mennesker.
Forskellige mennesker.
Det handler om kemi.
Det handler om rummelighed.
Det handler om meget andet end selve det at arbejde.
Det kan godt være svært.
Nogle mennesker går i små sko
Nogle mennesker har ret travlt med, hvad andre mennesker skal og ikke skal gøre.
Det handler om ledelse og en arbejdsplads kultur.
Det gør mig helt træt ind i knoglerne.
Og det er ikke en af de ting, jeg kan gøre noget ved.
Jeg må bare lære at leve med den.
Lære, hvordan jeg kan trække en gylden pose af  teflon omkring mig, så alt det bøvl og fnidder, glider af og ikke dræner mig for energi.
Energi, der burde bruges på at arbejde, at lære.
Og til at leve det liv, jeg gerne vil.


Jeg vil have energi til det liv.
Mit virkelige liv.
Mit sande liv.
Det liv, hvor jeg kan være mig og gøre det jeg vil og holder af.
Være med de mennesker ,jeg kan lide, og som holder af mig.
Men det kræver overskud.

Og det er der ikke meget af i disse dage.
Jeg prøver altid at leve lige nu og her.
Men må indrømme- at jeg glæder mig til weekend :-)
Og så beklager jeg, de mærkelige tekst linjer, i første del af indlægget.
Jeg fatter ikke hvordan de opstod og orker ikke at sætte mig ind i, hvordan de bliver ordentlige linjer.
Jeg er ikke trist, bare træt.
Og nu vil jeg bage muffins med marcipan og ribs.
Løbe mig en tur.
Tage et langt bad.
Drikke et glas vin, imens jeg laver mad til ÆldsteDatter og mig selv.
Og så vil jeg kaste mig i sofaen med et nørkleri, en muffins og lade svensk tv underholde mig.

onsdag den 28. september 2011

Stemninger og følelser

Jeg var nød til at bruge min gåben, da jeg skulle på arbejde i går.
Hvilket var noget irreterende for mig, da jeg så ville komme lidt forsent.
Jeg bryder mig ikke om at komme forsent.
Sur stemning- i mig.
Så kun forurening og biler.
Tvang mig selv til at løfte blikket   og se den fantastiske himmel.
Jeg fik også øvet mig i en sej hilsen, jeg så i Star Trek filmen.
Jeg sagde , øve- jeg mestrer det langt fra :-)
Den anderledes begyndelse på min dag, gav anledning til at tage tingene som de kom. Bare være i dem.
Jeg fik skam løbet min tur, det blev bare sent på dagen, fordi jeg tillod mig selv at være " jeg skal liige " agtig.
Og da jeg endelig kom afsted mødte jeg en lille dreng med Harry Potter briller, der var ude at gå tur med den mest nuttede lille hundehvalp- jeg måtte stoppe op og klappe - hunden, ikke drengen- Luna hed hun og var 12 uger. Han så så stolt og glad ud og ønskede mig skam en god tur.
I skoven mødte jeg en mand, der også var ude at løbe. Der er mange, der løber i "min" skov , men ham bed jeg mærke i, fordi jeg faktisk løb forbi ham. Normalt er jeg den, der bliver løbet forbi.
Manden løb - mandens venstre ben var kunstigt- en protege- det vi i min barndom kaldte et træben.
Hvor sej er han ikke lige !
Senere løb jeg mod en ældre rund kvinde, der løb i ført pink kappe. Troede jeg..- hun havde bare sat løbe jakken fast , så den lignede en kappe, når hun løb. Jeg var ellers vildt imponeret- en pink kappe !
Nå, det var mange ord.
Om "ingenting" og dog alting.
Om stemninger og føleser.
Om at tage det valg, at være tilstede uden at forcere noget som helst.

tirsdag den 27. september 2011

Trøst


Jeg har en fin udviklet evne til at forkæle mig selv.
 Så, når denne robuste skønhed, efter bare knapt 3 uger i min varetægt, skal til reparation og damen siger jeg vil få den tilbage engang i næste uge ( !!!!) -
Så blev jeg nød til at købe denne favnfuld delikat skønhed.
Ikk.

mandag den 26. september 2011

Mandags Mod

En stille Søndag er efterfulgt af en Mandag.
Sidste mandag i September.
Vi må gøre os umage

Jeg har, i hvert tilfælde besluttet mig- jeg vil gøre mit bedste, for at nyde hver enkelt øjeblik.
Derfor har jeg bla taget mine nye øreringe på.
Og bukser..Cowboy bukser !
Mig ! Den evig kjolebærenede kvinde- nu med cowboybukser.
Det bliver sjovt og se, hvordan verden virker på mig, i ført cowboybukser.
Har dog haft cowboybukser før. Har dem endnu- dem jeg havde før, men de ligger mest i skuffen, under kjolerne. I ved, tøj har det med at krybe..
 Nye øreringe. Me like !
Karina, Viggehøne, er kvinden bag knapperne, som YngsteDatter og jeg har limet om til øreringe.
Må din Mandag blive den bedste !

søndag den 25. september 2011

Søndags skygger

Søndag, sol og stilhed.
Så skulle jeg mene, en stille glæde, ville være passende.
Men nej..
Jeg sidder her, i Søndagen, med solen og i stilhed, og er lidt trist, lidt sur, lidt opgivende og ret træt.
Jeg vil anerkende alle følelser.
Jeg ved godt, hvorfor nogle af disse følelser er der.
Eller faktisk, jeg godt hvorfor de alle er der.
Bagateller i et langt liv.
Fylder det hele nu.
Spild af liv, spild af tid, spild af Søndag.
Skal jeg gribe dem og lade dem fare..
Skal jeg pakke dem ind og kaste dem væk..
Skal jeg bare leve dem ud..
Måske jeg bare skal sidde og se solen kaste skygger.

lørdag den 24. september 2011

Engle

Normalt, er det fugle, der bor i mig og vil ud.
Altså- jeg tænker fugle, som bare må syes.
I disse dage, er det engle.



 Men.. Jeg syer videre.
Har endnu ikke fundet " min" engel.

fredag den 23. september 2011

Nye tider

Efterårsjævndøgn.
Det er nu.
Efterår.
Svampetid !
Dejligt, man har en chef, der er ivrig svampejæger og gerne deler lidt af byttet.
Kantareller- bare stegt og let krydret med salt, peber og timian-  ikke en dårlig side af efteråret.
En af årets sidste, hjemmedyrkede buketter.
 Er pjattet med den sart rosa Dronning Ingrid.
 Moderplanten er klippet godt og grundigt ned og kan nu samle kræfter til næste vækstsæson.
Og lyset strømmer nu ind af køkkenvinduet- hvor hun ellers stod og sugede al lys til sig.
3 små prinsesser blev taget fra moderplanten.

Jeg vælger at se efteråret som en gave.
Jeg vælger at hilse indeliv, stearinlys og dybe samtaler.
Jeg byder velkommen til kastanjer, uld og gummistøvler.
Til gåture i en skov af brændende farver.
Vi kan ikke ændre tiden- så vi kan lige så godt få det bedste ud af den !

torsdag den 22. september 2011

En god bog

Jeg har genlæst denne bog.
Og anden gang var meget bedre end første gang !
Det er en smuk bog.
Det er en historie, der sætter aftryk.
Det er en bog, hvor jeg danner billeder og dufte.
Historien om kærlighed, svigt og tro på livets mirakel.
Og ikke mindst venskab.

"Lev, Veronika! Tag chancer! Det er i virkeligheden det, livet handler om. Vi må forfølge vores egen lykke. Ingen har nogensinde levet vores liv. Der er ingen retningslinjer. Stol på dit instinkt. Gå kun efter det bedste. "

Citat fra bogen.
Jeg kan bare anbefale, at du læse den.
Måske 2 gange- det skulle jeg åbenbart, for at den ramte mig.
Forsiden er da også smuk.
Og siderne. Måden, hvorpå ordene samler sig i midten af siden.

En bog, jeg kan anbefale.

tirsdag den 20. september 2011

Morgenlys

" Når et problem først er løst,
 bliver det såre enkelt".

- Paulo Coelho-

Nyd Tirsdagen !
Det vil jeg :-)

mandag den 19. september 2011

En ny uge

Mandag.
En ny dag, begyndelsen på en ny uge.
I mit univers, bør jeg fyldes med glæde og forventning- hvad vil dagen bringe- hvad vil ugen byde på?
Men min følelse er tung. En anelse opgivende. Lettere modløs. Træt på forhånd.
Det vil jeg ikke have !
Hvis der er noget du er utilfreds med, må du prøve at ændre det ! - det siger jeg til mig selv. Igen og igen og igen- sparker lidt kampgejst ind i det Mandagsmorgentrættelegeme og sjæl.
Jeg vælger at tro, at jeg kan ændre og påvirke, de områder i mit liv, der ikke fungerer for mig.
Det er jeg nødt til.
Hvis et område af min tilværelse dræner mig, spredes trætheden.
Hvis et område af mit liv ikke fungerer, stjæler det energi fra resten.
Noter er skrevet, tanker tænkt og et møde planlagt.
Mandag- jeg vil virkelig gøre mit, for at dagen skaber forandringer og ugen bliver god !

søndag den 18. september 2011

Den allersidste farve

Før vi begynder på orange, vil jeg takke den skønne blogger , for at have begyndt denne farveleg.
Det har været sjovt !
Orange, havde jeg faktisk en del af, da jeg først fik det set.
Her et lille udvalg;
 Efter min ringe mening, den bedste dejskaber- Fiskars den orange.
 Lidt orange dimseri på de kedelige køkkenfliser.
Hvide vægge holder jeg meget af. Men disse fliser er så gabende kedsommelige og faktisk grimme.
Så lidt orange plastik, kan kun pynte.
 Et hjerte på mit skab.
 Et krus i mit skab.
Jeg har en svaghed for krus.
 I vores hus(lejlighed) er vi ret dygtige til at ødelægge minut/æggeure og vægte.
Så vi har haft en del.
Denne er den sidste i slagsen , af køkkenvægte. Med den farve, må den da holde lang tid.
Og jeg slutter af nålepude hønen.
Syet af min mor. Hun er død. Måske derfor jeg stadig bruger denne nåle anretning. Jeg synes nemlig, det er lidt voodoo agtigt at stikke nåle i de små, søde hønsebasser !
Tak for legen !

lørdag den 17. september 2011

Lidt om taknemmlighed

 En gave stod og ventede på mig, i går, da jeg kom hjem efter endnu en lo...dag på arbejde.
De Dejligste Døtre havde tilbragt dagen sammen.
De var glade.
Og de lyttede aktivt på mig, der havde brug for at læsse af og søge råd.
Og råd blev givet, opmuntring og medfølelse og forståelse  formuleret.
Og så blev jeg bedt om at åbne for den blå pakke...
Tak :-)

Brun

Jeg kan godt lide brun.
Kan stadig huske drømmen, som lille gymnastik pige, om en brun langærmet gymnastikdragt..Og den gik i opfyldelse :-)
 Brun, en nobel, lidt voksen farve. Fornuftig. Varm.Rolig.
Min kalender/notesbog- er voksen og fornuftig. Oh en anelse kedelig. Så kom den pink prik og så kom der spræl i brun!
 De brune pilefletkurve, der står i stuen. Den ene med aviser og reklamer. Den anden med nørklerier.
 Et af kurvens indhold, er faktisk brunt- endnu et håndklæde..Besynderligt kedeligt noget at strikke, men det giver mig ro at sidde i min sofa , glo tv og strikke ret og vrang UDEN at tænke.
 Min elskede sofa er brun. Brun uld. Varm, beroligende, fornuftig og en anelse kedelig, hvis ikke der var spræl i puderne.
Og vi runder indlægget om brun af, med et billede af min gode gamle fornuftige og højt elskede og meget brugte brune sko.
En af de ting, der kan bringe uro i min ro, ved tanken om den snart er slidt op, for hvordan skal jeg dog kunne leve uden den!
Jeg begrænsede mig selv i dag. Brun er nemlig overalt hos mig. men et sted skal jeg jo stoppe og det bliver nu.
Og tak til 3.sal til højre, for at lade mig gå med farvede briller en hel uge :-)

fredag den 16. september 2011

Lilla

 Det er sjovt med denne farveleg !
Jeg ville takke den farveglade blogger for en skøn udfordring, der gør at jeg SER mit hjem og hvad der bor i det, med nye og vågne øjne.
Og det smitter !
Da jeg mente at lilla, nok var noget , der skulle ledes efter- fandt ÆldsteDatter lilla ALLE steder:-)
En lilla svamp- den er ikke giftig !
En gave, som jeg sætter meget stor pris på.

 ÆldsteDatters ametysthjerte, der bare henslægt lå fremme, som om det vidste det var Lilla dag.
 Den lille lilla skål eller tallerken. Der er frit valg. Skål eller tallerken. Igår var den skål for småkagerne.
 Lilla telefon pynt. Endnu en gave. Jeg er heldig, for mange søde mennesker giver mig gaver og jeg bliver så rørt og glad og meget taknemmelig.
 Svensk kaffe. Drak altid Löfbergs lila, da jeg havde Mit Sjæls Slot i Sverige. Den økologiske , vel og mærke :-)
Denne kender jeg ikke, så den måtte da prøves.
Den er lilla :-)

Mine lilla sutsko.
Faktisk også en gave ! Fra min dejlige ÆldsteDatter, der har hjulpet med disse billeder.
Må din dag bringe lilla .

torsdag den 15. september 2011

Vil du have BLÅ ?!

Den kære Blogger , bad om BLÅ, så det skal hun få, hun - og I, bliver hermed tæppebombet med blå;

 Det første du møder, når du træder gennem vores entredør- det gamle spejl- engang var det af "guld", men nu er det blå. Og lidt dimserier i blåt.
 Vi forsætter lige ud og ind på mit værelse- blå kasser til krea halløj.
 Kigger ned og opdager vi står på det blå kludetæppe. Købt i Sverige, hvor en kvinde har síddet i sit hjem og vævet denne kludeløber, som jeg holder meget af.
 Vi fortsætter til det lille køkken, hvor vi bliver præsenteret for det blå hjørne.
 I køkkenvinduet, bor denne lille blå fyr. Svømmer på en blå bakke.
 I køkkenet bor også mine blå viskestykker og et lyseblå hjemmestrikket håndklæde.
 Fejebakke og kost er fremme..
 En meget lækker bog om blå.
 Blå pude med detalje- bor i sofaen.
 Det ultimative blå- min elskede cowboyjakke- en af de ting jeg ejer, hvor jeg kan blive helt nervøs for, hvad jeg dog skal gøre, når den er slidt op..
 Min meget gamle globus fra dengang verden havde et land, der kaldte sig Persien.
B i blå.
Og grunden til fejebakke og kost stod fremme....
Jeg sparkede mit ynglingskrus på gulvet !!!!!
Stor sorg og dunk i hovedet!!!
Og en ÆldsteDatter, der syrligt bemærket, at det måske kunne vise mig, hvorfor man ikke havde fødderne på bordet....
Bagefter synes hun også det var synd for mig:-)
Så.
Nu har I fået blå nok for denne dag.
Håber ikke det er et tegn, alt denne blå- på valgdagen......