søndag den 21. august 2011

Vemodigt

Sad lige og læste tilbage på min egen blog.
Det er ellers noget jeg ikke har gjort før.
Ved egentlig ikke hvorfor...
Læste om Juni 2010.
Og fik en klump i halsen.
Hun var så sød, hende Losarinas mor.
Hendes liv, så stille og fint.
Mærkeligt, men synes jeg er blevet helt anderledes. Mere hård. Mere opgivende.
Det var lærerigt at læse op på mig selv.

4 kommentarer:

  1. Uha, kan ikke huske at læse tilbage. Vemodighed er genkendelig. Specielt når bakspejlet tages i brug.

    SvarSlet
  2. jeg har aldrig skrevet dagbog og jeg læser aldrig min blog bagud for så bliver jeg så deprimeret :)

    men igen så kunne man jo lære noget af det selvom ikke alt er røderoser ...

    hvordan du var før ved jeg ikke men jeg synes du er en dejlig dame/pige du er rar at være samme med :)

    SvarSlet
  3. sødeste ven
    måske du selv synes du er blevet mere hård ?? jeg synes du er en fantastisk dejlig "blog" ven....
    opgivende er vi vist alle i perioder .... glæder mig såååå
    vildt meget til at gi´dig et kææææmpe kram på tirsdag
    kram♥

    SvarSlet
  4. Kære Sidse, Du har nok ret, at vemodighed er ganske normalt, når vi kigger tilbage på det der var..
    Du har jo ofte ret :-)

    Kære Helle, Tak og jeg synes også det er skønt at være med dig :-) Jeg tror bestemt vi kan lære noget af at se tilbage.

    Kære Marianne, Du er sød :-) Og jeg glæder mig også !

    SvarSlet