torsdag den 28. juli 2011

Dette billede er fra Irlands bjerge i efteråret 2008.
Der er så smukt i Irland.
Jeg ville skrive lidt om sorg, det at miste nogen man har kær.
Og straks tænkte jeg på mine billeder af Irland.
Denne sommer, er det 9 år siden , min mor døde.
Og 12 år siden, min far døde.
Jeg synes det er lang tid siden og dog, kan der opstå stunder, hvor jeg savner vildt !
Hvor jeg ikke fatter det.
De døde da de var først i 50 erne.
Synes det var alt for tidligt.
Kræft- selvfølgelig..
Jeg kan sagtens leve uden dem, men ville helst ikke.
Jeg sørger ikke mere, men har da et savn gemt i mit hjerte.
Een ting, jeg har lært er, at jeg kommer ikke over en sorg- jeg lærer at leve med den.
En anden ting jeg har lært, lev dit liv !
Nu!
Mens du har det- gør det til dit liv, som du vil leve det.
Gør dig umage.
Og lev med kærlighed.

6 kommentarer:

  1. Ja, vi kan vie vores liv til andre eller til os selv. Og sorgen er altid en del af livet. Ligesom smerten og glæden og sidst og bestemt en af de største Kærligheden.

    SvarSlet
  2. Jeg føler med dig....
    Når sorgen mindsker tager savnet over og jeg syns at det savn det bliver større jo længere tid der går...men det er nok fordi vi har så mange gode minder om dem...og som du siger...vi lever med den...
    Sender dig mine små engler.

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  3. At miste er aldrig sjovt.
    Først chokket over at den man holder af er væk, så sorgen over at have mistet og til sidst savnet, som altid er der, men som forandre sig med årene. For mig er savnet først en negativ følelse, hvor det gør ondt, men med tiden bliver den positiv, for med savnet kommer minderne.
    Et knus fra mig til dig som savner ♥

    SvarSlet
  4. Nej, man kommer aldrig over sorgen ved at miste én af sine kære, men man lærer at leve med det, som du skriver. I august er det 19 år siden jeg mistede min elskede far. Jeg savner ham stadig - mest når der sker et eller andet i mit liv, som jeg gerne ville have fortalt ham. Og så ville jeg sådan ønske, at han kunne have have set sine oldebørn - ikke mindst lille Svend, som er opkaldt efter sin oldefar. Min far ville have været så stolt og glad:-)

    SvarSlet
  5. Jeg mistede også min Far alt for tidligt. Han var kun i starten af 60´erne da han døde af eftervirkninger af en hjerneblødning. Så jeg kender godt til de følelser du har, og er helt enig med dig i, at man skal prøve at gøre sig umage. - Og leve med kærlighed, lige nu..

    Knus

    SvarSlet
  6. Kære Sidse; Hørt ! :-)

    Kære Elfepige; Du siger det så smuk! Tak :-)

    Kære Kari , Du satte lige nogle rigtige fine ord på- tak :-)

    Kære Irene, ja- det er ofte når glæden er størst, at man savner- for man vil så gerne dele!

    Kære Karina, nemlig og tak :-)

    SvarSlet