lørdag den 31. december 2011

Kål

Jeg er bidt af et galt kålhoved.
Forleden, snittede jeg en salat af disse ingrediensser;
Rødkål, grønkål, quinoa, karse, bredbladet persille og purløg.
Jeg kastede grønkålen i foodprocessoren og lod den om snitte arbejdet.
 Vendte det hele med med en god kraftig olie/eddike dressing med sennep og hvidløg.
Ristede solsikke kerner føjede sig smukt til blandningen.
Det er da pænt !
Og det smager godt.
Jeg elsker al kål og spiser det af lyst og glæde.
At det så er sundt, er bare en heldig bivirkning:-)

fredag den 30. december 2011

Mærk glæden

Jeg kan tænke så meget, at jeg bliver handlinglammet.
Nu vil jeg bare tage et skridt af gangen og lade glæden og lysten være min vejviser.
1.skridt- begynd at blogge igen.
 Og hvad vil jeg så blogge om ?- har nogle af tankerne gået på.
Jeg vil blogge om mit liv, mine tanker- for det er faktisk det, jeg er bedst til.
Det er det jeg finder glæde ved. Det er det , der falder mig let.
Jeg kunne skrive mange ord om alt det min blog (og jeg) ikke er, men hvorfor skulle jeg det..
Vi er som vi er, Losarinas Mor og jeg. Vi er søgende, undrende,tankefulde,glædes ved de såkaldte små ting.
Og vi tager intet for givet! Vi ved at livet er en gave og vi er dybt takemmelige for den.
Losarinas Mor og mig- vi hænger ret godt sammen. Vi kan vist ikke løbe fra hinanden. Vi spejler hinanden.
Og sådan er det. Og det er vel også godt nok.
En dogme blog uden skønfilter :-)

torsdag den 22. december 2011

Orkanens øje, måske

Vi er midt i julen, med al dens fryd og glæde.
Mange har vildt travlt.
Jeg er heldig, jeg har ikke travlt, kan bare nyde det hele.
Om lidt, kommer det nye år.
Og, som mange andre, får jeg en trang til at begynde på en frisk.
Jeg er nok lidt tidlig ude i år- men føler, jeg står stille og mærker livets drønen omkring mig.
Jeg føler trang til fornyelse, ændringer, til at blive æltet igennem og få tilført ny energi, nye tanker, Se livet på nye måder, ændre perspektiv. Ej, jeg væver rundt! Men, et eller andet må der ske og jeg har en vag fornemmelse af hvad og hvordan- håber jeg. Vaner skal ændres, rytmer spilles på nye måder. Jeg står lidt her og tænker.
Jeg vil glæde mig til julen , som skal holdes med de 3 mennesker, der er meningen med det hele- nemlig mine børn.
Jeg holder en pause, tror jeg, fra Losarinas Mor. Føler min blog står fast, ikke udvikler sig. Kan ikke finde ud af , hvad jeg vil med den. Det eneste jeg ved er, at jeg vil blogge ! Det at have en blog er en enorm glæde i mit liv. Så I slipper ikke for mig :-)
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig jul.
Og billedet...Tja, det er fra mit Sjæls Slot i Sverige og hvorfor det skulle på i dag, har jeg ingen anelse om. Det ville bare være med, så det fik det lov til:-)
Pas på jer selv og nyd det hele :-)

onsdag den 21. december 2011

Når det nu ikke kan være anderledes..

Det nytter eller gavner intet, at føle skyld eller ærgelse over, at jeg er blevet sløj .
Jeg får altid halv dårlig samvittighed, når jeg ikke er på toppen.
Føler skyld over for skole, arbejde, børn mig selv og hvad jeg ellers kan finde på.
Meget dumt !
Hvis jeg var køkkenchef, ville jeg ikke være interesseret i at se mig på arbejde i dag.
Jeg er klodset og nysende.
2 ting, der ikke er fedt i et køkken.
Jeg beslutter hermed, at få det bedste ud af de omstændigheder, livet pt byder mig!

 En svampeomelet til frokost, f.eks. Det er helt i orden at nyse i egen mad:-)
 Kaffen ( og marcipanen..) nydes sammen med læsning af den altid tilbage vendende julebog, her i huset; Wil Huygen og Rien Poortvliet´; Nisser i hverdag og fest.
Prøv at nyde dette patchwork tæppe.

Citat fra bogen ;"Til min forundring hører jeg, at der er folk,som aldrig har set en nisse. Man må ynke sådanne mennesker. Der må være noget galt med deres øjne".
Jeg kan ikke huske, at jeg har set en nisse. Men jeg er også rigtig god til at glemme.
Men mon ikke, jeg har set een eller to, da jeg var barn. Det tror jeg. Det håber jeg. Børn ser mere end voksne.
Sådan skaffer nisserne uld.
Den bog er så dejlig :-)
Jeg må vist lige ha en ekstra kop kaffe.
Og en enkelt peberkage.
Når det nu ikke kan være anderledes.

tirsdag den 20. december 2011

Heldig

 Jeg måtte kaste viskestykket og cykle hjem.
Følte mig, som overstående billede:-)
Opgavestress og en ryg der har voldt store smerter har krævet sit af min seje krop. Men nu orkede den ikke mere og lod nys og snot dannes, sammen med kulde frys og en fornemmelse af at være brugt.
 Så er jeg heldig at god ost, godt rugbrød og varm the findes i hjemmet.
Og, hvor heldig er jeg ikke lige, at denne skønhed åbner sig og lade mig beundre både farve og anerkende duften.
Og forresten- der er vist en enkel safranskorpe tilbage- bonus :-)

mandag den 19. december 2011

På arbejde igen

Første dag på arbejde, efter det lange skole forløb.
Det var lidt underligt. Men fint.
Nye rytmer skal nu skabes.
37 timers arbejdsuge, kræver sin kvinde !
Og jeg har meget svært ved at arbejde 37 timer OG få overskud til det liv jeg gerne vil leve.
Min udfordring !
Det liv jeg gerne vil leve..
Dét er faktisk ikke det liv, jeg lever.
Min udfordring !
Ting tar tid og tålmodighed er en dyd. Siges det.
Min udfordring.
Nu vil jeg løsrive mig fra safranskorper og marcipan og blog- og få et varmt bad og noget slap af tøj på.
Og ikke spilde min energi på at slå mig selv i hovedet over, jeg ikke skrællede et par gulerødder istedet for :-)

søndag den 18. december 2011

4.Advent

"Vi tænder fire lys i kvæld,
og la´r dem brænde ned,
for længsel,glæde,håb og fred.
men mest alligevel,
for fred på denne lille jord,
hvor menneskene bor."


-Inger Hagerup/Daniel Helldén-


Jeg vil give mig selv lov til at ha en Søndag i fred med mig selv og ikke mindst,i fred med mine forventinger til mig selv.
Jeg vil bare nyde igennem med dem jeg elsker. Jeg vil både synge, spise kager, drikke rødvin, gå i skoven, se tv, købe juletræ og hvad 4. advent ellers vil byde mig på.
Grib jeres 4.advent og gør den til den bedste I endnu har haft!

lørdag den 17. december 2011

Tænksom

Jeg synes, hun ser tænksom ud, den smukke Amaryllis.
Hun står ved vinduet og ser ud i verden.
Mærker lyset. Er adskilt fra vinden og regnen.
Står bag glas og betragter.
Længes- måske.
Smuk , det er hun,selv om hun er lidt underlig med sin højde og hele 4 blomster på samme stilk.
Hun står der, i mit vindue og lader lysten til at springe ud, bruse i sig. Måske.
Lige nu står hun der, ved vinduet og betragter verden.

fredag den 16. december 2011

Fokus

 Når livet viser tænder. Når ryggen er ret stædig. Når tvivlen kommer snigende. Så gælder det om at holde fokus.
Fokus på ALT det dejlige, det smukke, det sande- det, der også er med til at skabe livet.
Og jeg vil fylde min Fredag med fokus på glæden i det små. Ved det små.Glæde.
:-)

torsdag den 15. december 2011

Hverdags kønt

 Lyset på spisebordet.
 Karklude ved køkkenvasken.
Osten efter aftensmaden.

Hverdagens stille skønhed.

onsdag den 14. december 2011

At dele

Jeg holder af at dele. At dele både glæder og sorger. At dele gode ideer og kloge ord. At dele.Det hele.
Ellers havde jeg vel heller ikke en blog.
Jeg glemmer bare en gang imellem, hvor mange der i princippet kan læse med her.Jeg føler jo bare, at jeg skriver for jer, der skriver en kommentar.
Men skidt med det. Jeg deler jo alligevel her og der og alle vegne. Jeg er nemlig ikke særlig god til at være hemmelig, sej eller kontrolleret.
I dag vil jeg dele, noget så vigtigt som et syltetøjsglas!

Jeg kan ikke undværre et tomt syltetøjs glas i mit køkken. Det bruges til mangt og meget, der skal rystes sammen. Bl.a dressing. Jeg har faktisk svært ved at undværre det. Så jeg slæber gerne rundt på et tomt syltetøjs glas, hvis jeg skal lave mad i fremmede køkkener.
Denne lyskæde måttes jeg bare eje. Den hænger nu og lyser i mit køkken. det ser så fint ud, at jeg bare måtte dele det med jer:-)

søndag den 11. december 2011

Søndag

http://trinesoehest.blogspot.com/ , har bragt opskriften. Jeg har bare nydt at hækle og lege med perler.
Søndag. 3.Advent.Gråt lys. En ryg i bedring. 2 døtre, der sover. Et fyldt køleskab. En julefrokost venter.Venter på Sønnen får fri fra arbejde. Venter på svigersønnen finder toget. Huset skal fyldes med dufte og stearinlys. Pakker pakkes ind og spilles om.Dugen skal stryge- det er jo jul:-).Brødet skal bages. Jeg skal gå en tur, for ryggens skyld. Må heller komme i sving.Og de 2 Dejligste Døtre skal vel heller ikke sove hele dagen!
God Søndag:-)

lørdag den 10. december 2011

Ok

"Acceptér rejsen..
 Acceptér den, du er..
 Acceptér alt, hvad der er til.. "


- Susan Jeffers: Dans med livet -

fredag den 9. december 2011

Lidt glæder fra Torsdag

Vanilje hjerter/kranse blev bagt. Og smagt. Og godkendt- med pil op.
 Nellikeappelsinen fra år tilbage, blev lagt i det nye genbrusfund. Den dufter stadig intens af jul.
 Solskin lokkede mig på tur. Går mange små ture- vil ha den ryg i orden.
 Hov ! - flere vaniljekranse:-)
Lejligheden emmer af julefryd. Det er vores anden jul her. Og vi får nok en tredie jul her, så vi kan lige så godt, gøre det fint og godt og dejligt- og det lykkedes igen i år.

torsdag den 8. december 2011

Synsvinkel

 Jeg ser verden fra andre vinkler i disse dage.
Min ryg driller- eller det må vel efterhånden betegnes som reel mobning. Min gamle diskos giver mig udfordringer. Jeg går, står, sidder og ligger. Rygøvelser. Piller. Og det hele om igen og forfra.
Min udsigt fra gulvet. Hvor hvile og øvelser udføres.
Udsigt fra Sofaen, hvor ÆldsteDatter forkæler sin sølle moder med lidt spicy vegetarisk aftensmad.
Vi bruger quorn, når vi skal lege vi får lidt kød.
God kilde til protein og velsmag, hvis du vel og mærke forkæler det lidt- med f.eks en marinade.
Tja, lidt nyt fra min, i disse dage, meget lille verden :-)

onsdag den 7. december 2011

Som dug for solen

 I går eftermiddag.
Lige nu...
Men Sønnen hjalp !
Godt der ligger en rulle ekstra dej i køleskabet :-)

tirsdag den 6. december 2011

Duften af December

Opgaven er afleveret.
Allerede nu, er jeg selvfølgelig kommet i tanke om alt det, jeg mangler at få skrevet med..
Men skidt ! Den er ude af min kontrol og påvirkning og jeg skal jo bare bestå, det er jo ikke en afsluttende opgave, "kun" en afsluttende-undervejs-prøve..
Mandag står den så på prøve i køkkenet- 08.10- 10.10..
Min gamle diskusprolaps, har så besluttet at blande sig lidt i løjerne, så lige nu sidder, står, ligger, krabber , vralter jeg lidt rundt i lejligheden. Fylder mig med piller. Og håber det bliver bedre - NU - tak.
Men juleglæden stor trives.
Og en julens mange dufte, står her ved min sidde- hyacinten.
Denne har den fineste sarte rosa farve og en yderst delikat duft- fin og let , uden hovedpine potentiale.
Mon ikke et par småkager skulle kastes i ovnen..Bare for duftens skyld :-)

lørdag den 3. december 2011

En lille bitte pause

Jeg holder lige en lille blog pause.
Opgave skrivning fylder latterligt meget i mit hovedet.
Latterligt, fordi opgaven ikke er af en karakter, at den burde fylde så meget.
Men det gør den i mig.
Derfor holder jeg mig lidt væk fra BlogVerden og alle dens tidsrøvende fristelser :-)

fredag den 2. december 2011

Lys

Så føles mørket rart:-)

torsdag den 1. december 2011

Sårbar

Livet er ikke altid lige nemt at gå til.
Og i min høje alder, har jeg efterhånden lært, at sådanne stunder, hvor livet viser tænder, de kommer jævnligt.
Og , i min alders klogskab, ved jeg også , at de vil løses hen ad vejen.
Alligevel bliver jeg vildt sårbar og skrøbelig i perioder.
Og skal passe på ikke at falde i selvmedlidenhedens brønd.
Eller Ynkebrønden, som Siffe kalder den.
Jeg tror jo på, at vi kan og skal og må , lære af alt hvad der møder os. Jeg tror ikke på, at alt er skæbne bestemt og sker af en årsag. Men jeg tror på, at vi selv vælger, hvordan vi vil reagere på alt, hvad der møder os.
Dét er mit livs store udfordring. Og andres.
Jeg er sårbar.
Basta!
Og det skal jeg så lære at leve med. At holde af. Måske endda elske.Eller i det mindste, at acceptere.
Acceptere min sårbarhed, for den er en del af mig. Sammen med alt det andet, der er med i pakken, der er mig.
Og jeg er godt på vej- men kan stadig blive overrasket, over mig selv. Og det er vel ikke så dårligt- har trods alt levet med mig i 46 år :-)

onsdag den 30. november 2011

Bare en Tirsdag

 Jeg egner mig, åbenbart meget til at sidde og se på andre arbejde.
Jamen, hvis jeg bare har lidt at nørkle med, imens  jeg sidder og betrager een, der drøner rundt.
ÆldsteDatter bagte 2 forskellige slags kager, pakkede gaver inde, ordnede køkken og lavede aftensmad

Jeg sad, der og bare nød at være til. Små sludrede og kom med gode ideer(!)..
Og nørklede lidt med nogle ideer til årets julekort.
Det var ganske dejligt på en Tirsdag

tirsdag den 29. november 2011

At værne om sit barne sind

Jeg har 3 voksne børn.
Voksne i betydningen, rette alder, ansvarlighed for deres eget liv , evnen til at fungere i vores moderne samfund med alle dets udfordringer og muligheder ,omsorg for andre mennesker, kan forsørge sig selv og ved, i store træk, hvad de vil og hvorfor de vil det.
Voksne og deres mors store stolthed og glæde.
Og heldigvis er de vildt barnlige !
ÆldsteDatter har købt sig en julekalender. Med smarties !
I 24 dage, skal hun begynde sin dag med en dosis sukker og farvestoffer- hun er bare skøn :-)

mandag den 28. november 2011

Genbrug

De fine glas som min far arvede og jeg arvede fra ham..
De har haft det hårdt.
Først vaskede Sønnen dem i opvaskemaskinen, så al guld faldt af.
Må dog lige undskylde ham, han var ung, alene hjemme, fest for alle vennerne, mens resten af familien var i Slottet i Sverige, skynde sig at rydde op, så familien ikke skulle se ødelæggelserne efter festen..
 Forleden, stødte jeg til glasset, mens det stod og passede sig selv..
Dunk, faldt foden af!
I samarbejde, med min kreative direktør, ÆldsteDatter, fik jeg nørklet et par kugler og et lille bånd.
Nu mangler vi bare, en fin lille tallerken, det kan stå på- så har vi en mini "oste"klokke, til alverdens dims og nips.
Genbrug med fornyelse:-)

fredag den 25. november 2011

Så blev det faktisk weekend

Selv om, dagen aldrig så solen.
Selv om, skoletiden føltes uendelig l a n g s o m.
Selv om, jeg stresser helt vildt over kommende eksamener i de næste 3 uger.
Så er det Fredag og jeg har nu fri- helt indtil mandag morgen kl 7.55
Tiltrængt.
Weekenden skal bruges på julerier- vi skal vælte os i dem!
Julemarkeder, adventskrans, guf og knas, gaver og tid og lyst til at nyde det hele.
Jeg får set alle mine 3 børn- dog ikke på een og samme gang, men dog set dem og få klappet og kysset lidt på dem. Det trænger en hudløs, tyndslidt mor til- bare en gang imellem.
Den fine stjerne.
Har I set den?
Hænger der i mit køkken vindue og minder mig om en lille dreng, jeg var så heldig at kende da han gik i "min" børnehave og senere kom jeg til at være på "hans" SFO.
Jeg fik denne stjerne af ham.
Det er mange år siden- men Max´s stjerne skal op hvert eneste år- til jul.

torsdag den 24. november 2011

Det skete i Tirsdags..

Vi , min ÆldsteDatter og jeg, var i skoven for at samle lidt mos til Altanen.
Vel hjemme igen, kunne vi begge mærke det.
Vi var ramt!
Af julebacillen !
Tror først vi bliver os selv omkring den 25. December.
:-)

onsdag den 23. november 2011

Skørt

Denne engelske skønhed, har bestemt sig for at blomstre, her i slutningen af November.
En gang boede den i et lille, men smuk drivhus i Jylland.
Så kom jeg forbi og sad i det lille smukke drivhus, sammen med dets ejer, Margith.
Jeg beundrede den smukke pelargonie, sippede lidt the og spurgte om lov til en stikling.
Jeg fik lov- med glæde, og nu bor den engelske skønhed i mit køkkenvindue på Sjælland og det har hun vist ikke noget i mod. Blomstrer i November.
Planter med en historie, er bare det bedste!

tirsdag den 22. november 2011

Så er det heller ikke værre

 Hverdagsliv.

 Min blog, er jo "bare" ord og billeder fra mit liv.
 Og det er det.
Og jeg kan jo ikke fortælle andet, vise andet.
End det, der er I mit liv.
Så sådan er det.
Også på en Mandag.