torsdag den 30. september 2010

Gider ikke.....

Der findes altså dage, hvor hjemmet ikke ønsker at give slip... Jeg gad godt hænge ud herhjemme, istedet for at begive mig afsted mod  skolen.


Miri- 8 år, der bare ikke gider i dag :-)

onsdag den 29. september 2010

Se lige !!



Det fineste patchworkpapir...
- Hvad posten bragte til min dør !
 Og inden i lå alle disse skønne stoffer.
Den fineste knap ( tror den skal bruges til et armbånd)
Og en af giverens fine patchworkblomster.
Det er Patchwork Blomsten, der har sendt mig denne skønne, skønne pakke.
Tak- Marianne- jeg er så GLAD for disse stoffer.
Marianne ville gerne lege med i min bytte leg- og jeg er stadig frisk på at lege- er du ?

Himmelstæber

mandag den 27. september 2010

ALTSÅ !!!

De små børn i Farum by, burde være så taknemmelige, for De Dejligste Døtre cykler hver eneste dag op og passer godt på dem. Og hvad er takken - LUS !!!
Uf, troede godt nok , at lus i mit hus, var et overstået kapitel.
Men nej.
Hvem gider se på et billede af en lus...Derfor får I et billede af noget rødt sytråd.
Jeg sad og syede og synes pludselig, at den fladmaste trådrulle var så smuk.

søndag den 26. september 2010

En frokost

Enkelt, men åh så godt.
Og så et stykke chokoladekage bagefter...
God Søndag :-)

lørdag den 25. september 2010

Skrøbelig

Min gamle bekendt, Angst,er begyndt at sende svage signaler. Sende små følere ud, om Han evt er velkommen...
Jeg ved godt, at usikkerhed og tvivl, magtesløshed og ensomhed, er tilstande Han ynder at slå sig ned i. Men Han er ikke velkommen!
Jeg vælger at fortsætte med Angstmedicin- bider min følelse af nederlag i mig, og glæder mig over at den findes.
Jeg svøber mig i glæder.
Tænder et lys og klapper mit stof og garn.
Bager en kage og glæder mig til at møde min 3 børn og sammen skal vi trave langs Amagerskyst og vinke over til mit HjertesLand-Sverige.

Jeg sender en tydlig besked tilbage til Angst- har for travlt, så du er ikke velkommen nu.

fredag den 24. september 2010

Dyt dyt, ska vi Byt ?

Mit tæppe skrider fremad. Jeg nyder dets klare farver. Havde jo den hensigt, at hvert stof kun måtte optræde een gang.
Og derfor har jeg brug for hjælp.
Dyt dyt, skal vi byt ;
Du sender mig småtmønstrede bomuldsstoffer i klare farver og jeg sender dig stoffer i disse farver;
Der er nogle navne imellem, bl.a Debbie Mumm og Nancy Crow.
Hvis du vil Byt , så send mig en mail; miriandersen@yahoo.dk
Det kunne da være sjovt :-)

torsdag den 23. september 2010

IndeLiv

Bestemt ikke min ynglingsblomst...Faktisk har jeg det en anelse svært med den..Men den gror så fintunder blommetræet. Og i en kæmpe tomatdåse, så går det da..Næsten..
Veninden fylder 51......Og jeg aner ikke, hvad jeg skal give hende.

Kaffe og valnødder. Godt.


onsdag den 22. september 2010

Hov

Jeg glemte sørme at sætte et billede ved mit forrige indlæg !
Sjovt.
Ofte kommer billedet først og så ordene- jer hos mig.
Men i dag stod ordene åbenbart på spring og væltede ud og spærrede for billedet.
Så finder jeg da bare et billede fra i går og sætter det her ! Helt for sig selv, og uden ord.

Gentagelser

I flere år har jeg læst og levet med Sarah Ban Breatnach´s Naturlig overflod.
I perioder meget intensivt og i andre ganske overfladisk.
Men den er der. Bogen. Ideen.
Så jeg har jo læst teksten fra den 21.September, mange gange.
Men i går, da jeg læste i den igen, fik jeg virkelig en aha oplevelse.
Spiraler og cirkler. Gentagelser.
Ofte har jeg følt mit liv gik eet skridt frem og to tilbage, men i går kunne jeg se det hele på en ny og anderledes måde.
"... vejen er en spiral. Vi går opad, men det foregår i cirkler. Hver gang vi når rundt, bliver udsynet en smule større ".
For mig giver det mening. Jeg tror, jeg er tilbage i det gamle, men i virkeligheden møder jeg det igen, men på en helt anden bane. Ikke linært, men cirkulært.
"Det er vores stræben efter at være autentisk, der gør udslaget, ikke slutresultatet. Når du tror, du er nået frem, går det op for dig, at du er nået hele den lange vej blot for at gøre dig klar til at begynde igen."
Giver mening.
Aha mening. For mig. På en helt ny og anderledes måde, end da jeg mødte teksten den 21.September 2009.
Alle citater er fra Naturlig overflod.

tirsdag den 21. september 2010

Der er altid plads til een til

Som så ofte før, måtte madplaner ændres.
Vi blev 2 ekstra om bordet og det rakte gårdagens rester ikke til.
Så er det jo godt, at moderens samlergen havde foråd til at koge en Broccolisuppe.
Og at køleskabet bød på en koldhævet dej.Ok. Indrømmet, jeg følte mig MEGET overskudsagtig :-)
Broccolisuppe ala i går; Broccoli, kartofler, løg, hvidløg, lidt selleri, hønseboullion, chili, salt og peber og frisk revet muskatnød. Blendes og røres med en god sjat piskefløde. Purløg klippes gavmildt hen over hele den grønne herlighed.

mandag den 20. september 2010

I Overført betydning...

Gid vore Mandag ikke må indholde for meget af dette..
Gid vores Mandag må blive fyldt af dette..
Og endnu mere af dette..
Altså i overført betydning.
God Mandag :-)

søndag den 19. september 2010

Detaljen

Detalje - enkelthed. Detaljere - hugge i stykker, beskrive i enkeltheder.
Sådan skrives i Nudansk ordbog.
Jeg holder af detaljen. Den fineste lille Blå Fugl på ÆldsteDatters bluse.
Det smukkeste mønster i enden af den orange gulerod. Synes næsten man kan se, hvor energifyldt den er.

Det turkis bånd, der holder den tunge "sølv"fugl svævende.


lørdag den 18. september 2010

Host.. !

Ja, jeg rømmer mig lige...Bare så I lige opdager, at jeg er her igen.
Ugen har budt på mangt og meget.

Blandt andet -

Smukke efterårsfarver i min lille have. Her er det blåbær Hmmm.. Noget jeg ikke bryder mig om- at sprætte op ! Men det kan være nødvendigt, når jeg syede ret så mange 6-kanter sammen ...FORKERT !Køkkentimer. Jeg fik bagt MANGE brød. Håndæltede dem alle. Det var varmt . Men øj, hvor de smagte godt!Skar voldsomt og hårdt i alle geranium og en enkel dronning. For at skabe plads til dem alle i stuens vinduer.

Mange måltider er blevet tilberedt Her en af de smukke. Og yderst velsmagende.Jeg håber, I har haft en dejlig uge. Jeg har savnet jer.

tirsdag den 14. september 2010

Tid

Jeg synes tiden slår knuder og er svær at få til at række.
Undskylder , både overfor mig selv og jer, "mine" dejlige BlogKvinder, at min tilstedværelse er noget sparsom i disse tider.
Ingen spændende ord eller nye ideer.
Og nu råber løbeskoene, at det er NU, hvis vi skal nå det !

Den virker !

Som det kan ses, er jeg på igen.
Lige pludselig virkede skidtet.
Dejligt !
Og en anelse mystisk.
Aner ikke hvorfor den gik i udu eller hvorfår den er helt tip top igen.
Men glad er jeg :-)

mandag den 13. september 2010

ÅH NEJ !

Mit computer er vildt underlig! Som den eneste computer i huset , vil den ikke gå på nettet!
Jeg låner lige nu ÆldsteDatters computer, men den er underlig at skrive på.. Og hun skal jo også selv bruge den-
Vender tilbage, når min gode gamle Acer (forhåbetlig) virker igen.
ÅH NEJ !
Jeg er jo blevet afhængig af det skidt.

søndag den 12. september 2010

Der koges


lørdag den 11. september 2010

fredag den 10. september 2010

torsdag den 9. september 2010

På en blæsende Torsdag

At være tilstede i sit eget liv, kan i perioder være svært.
Når jeg føler. jeg heller vil noget andet, end det jeg gør, så er det på tide at stoppe op og få lagt energien anderledes.

Jeg har for søren da, kun dette liv een gang!
Det gode ved at blive ældre, er bla , at jeg er blevet bedre til at lytte til mine egne signaler.
Og de råber altså højt, at jeg af en eller anden grund, stresser for meget rundt.
At fremtiden er så uvis fordi bolig og læreplads mangler, gør det ikke lettere..
Men - fremtiden er ALTID uvis.
Vi ved ikke , hvad den bringer. Vi kan planlægge og drømme, men vi ved bestemt ikke om det bliver sådan.
Vi har kun nuet.
Så , det skal altså være godt !

( Billedet er fra Mit SjælsSlot i Sverige. Som nu ikke er mit mere..På det fysiske plan. Men i mit hjerte er det MIT - altid..)

onsdag den 8. september 2010

Lys

Det er sørme blevet mørkt , når vi skal op....

tirsdag den 7. september 2010

Tæppet

Min store glæde og stolthed, ligger lidt stille.
Top, mellemfor og bagside er dog nålet samme;
Bagsiden blev et gammelt dynebetræk;
Tæppet er jo blevet til, ud fra den tanke, at intet nyt skulle indkøbes til det.
Quiltetråden er fundet frem.
Og så kom jeg ligesom ikke videre..
Men det er også fordi, jeg kom til at begynde en ny leg;
Hvilken farve rus :-)
Dette tæppe skal bestå af blomster bundet sammen af hvidlige 6-kanter. Ideen pt er, at det samme stof kun må optræde een gang.
Jeg leger og det er så sjovt !
Faktisk har jeg kun lyst til at sy hele dagen:-)



mandag den 6. september 2010

Tid

Den kan være frygtelig lang, når jeg må vente på at få ny bagte boller og er meget sulten og ikke har noget som helst brød i huset- kun en enkelt skive knækbrød, som jeg heller må gemme til ÆldsteDatter, da hun kun vil spise knækbrød fortiden.

søndag den 5. september 2010

Til den søde tand


En håndfuld grovvalsede havregryn, et par håndfulde græskarkerner, lidt akacie honning- bare til at vådte og binde sammen.
Klap det i facon på en bageplade- skær evt til stænger eller firkanter eller hvad du nu lyster.
Ca 15 min ved 175 grader.
Det smager MEGET godt !

lørdag den 4. september 2010

fredag den 3. september 2010

Ved min seng

Karitas - en mægtig bog om en kvindes liv, som kunstner og mor .
Naturlig overflod- en fantastisk inspirationsbog , som altid er ved min side.
Dårörtens triumf- lidt en skuffelse , så jeg læser den langsomt. Nok for langsomt, for ofte må jeg begynde helt forfra. Men kvinden kan skrive ! Elsker hendes "Dejlig er jorden", så denne vil jeg altså give en chance!

torsdag den 2. september 2010

En gave !

En fridag er blevet mig ( og resten af skolen ) foræret !
Mon ikke den skal bruges på;Jeg håber ikke der går alt for meget;
i den.
For sådan en gave, som en overraskende fridag er, skal da nydes med nydelser.

onsdag den 1. september 2010

En følelse

Samtidig med jeg vender et blad i kalenderen, føler jeg også et dybt vemod.
Måske fordi lyset svinder.
Måske fordi fremtiden er så usikker.
Eller måske bare fordi, at sådan er jeg !
Livet er dynamisk- op og ned, frem og tilbage, og det er jeg også.
Og det er ok !
Jeg er begyndt at acceptere, respektere og anerkende , at det er sådan.
Og det er ok !
Glæden er mit fundament.
Usikkerheden og sårbarheden svøber sig omkring det hele.
Og det er ok !

September

Da jeg gik og vendte alle vores kalendere fra August til September, fik jeg en følelse af nye muligheder.