torsdag den 8. juli 2010

Der kom en bog..

..Ind af min dør.En moppedreng af en bog, 700 siders eventyr af den danske historiefortæller Josefine Ottesen.
hendes eventyrlige historier har fulgt mig i mange mange år.
Fra YngsteDatter var lille og jeg læste Roselil og hendes venner højt for hende. Roselil er en blomster fe, der lever i sommerlandet med sine venner. Hun må tage kampen op med det onde.

Samtidig, læste de store børn og jeg, eventyret om Fjeren og Rosen. Et eventyr om forskellighed, kærlighed, pligt, ansvar og det at finde sin vej.
En historie vi læste mange gange.

Endnu senere læste de selv hendes bøger.

Nu fik jeg så Krystalhjertet ind af døren. Historien om Mira, der før fyldte 3 bind, nu samlet i eet og lettere omskrevet til voksne.
En magisk historie om ondskab og godhed, kærlighed og had, tillid og mistro.
En historie om det at tænke tanker større end sig selv. Om at finde sin vej. Om at leve ,selv om livet synes ubærligt.

" ..der er så meget i vores liv, som vi ikke selv er herre over." " Vi må bare tage det, som det kommer, og have det sjovt indimellem, når det er muligt".

En historie der fortæller om den ondeste ondskab. Om at hade andre, bare fordi de er anderledes.
En historie om stor kærlighed.
En historie om stort mod.
Et stort eventyr- måske fyldt af mange klicher, men klicheerne er jo bærer af en stor sandhed;
"Min mor har altid sagt, at man har den historie, man selv vil have. Enten kan man huske på alt det dårlige, eller man kan vælge at se det, der giver en glæde og kraft.".

En bog, jeg kan anbefale. Især til unge mennesker og deres voksne.

5 kommentarer:

  1. Dejligt at høre om nye bøger - selv læser jeg krimier for tiden...

    SvarSlet
  2. Tak for tippet, vi har også Rosalil i huset. Emilie har fået den læst op.

    SvarSlet
  3. Kære Lavendel; Jeg kan også mærke, jeg trænger til nogle krimier :-)

    Kære Margith; Så må i begive jer videre i Ottesens univers :-)

    SvarSlet
  4. Tak for anbefalingen. Jeg har den liggende, eller størstepigen har... Nu MÅ jeg læse den i sommerferien!
    Kærligst

    SvarSlet
  5. Kære Rina; Det er også en moppedreng :-)

    SvarSlet