onsdag den 9. juni 2010

Aftensmad

Vi prøver at skrive madplan.
Vi er meget dårlige til at overholde den.
Ofte er der nemlig grønsager, der råber efter mig i supermarkedet !
Og I går råbte Den Danske Spidskål efter mig.
Og spidskål kalder på asparges.

Lidt røde ris. Lidt Belugalinser. Rød peber- primært for lidt farve.
En stang agurk- bare fordi den lå , der i køleskabet og følte sig overset.
Persille og mynte og valnødder.

Et ganske dejligt måltid. Og der er lidt tilbage til min frokost :-)

Hvad fik du at spise i går ? Måske vi kan inspirerer hinanden.

17 kommentarer:

  1. Godmorgen Miri,

    Mums din aftensmad lyder som sædvanlig helt fantastisk lækker, ja og ser ud!

    Vi fik rødspættefiletter paneret i groft hvedemel, ovnbagte kartofler kun krydret med salt og lidt peber, kogte gulerødder (fordi de lå og følte sig overset i vores køleskab) og dertil lidt kold græsk yoghurt. Jeg var sløj, den mindste syg og den ældste total overtræt, så alt det ekstra, der gør maden særlig spændende, fandt du ikke noget af hos os i går... men det smagte nu ok alligevel.

    Ha en skøn dag
    KH Helle

    SvarSlet
  2. Åh..Miri..et ser forfærdeligt lækkert ud. Min mad var vist nok nogle grovvalsede havregryn, med mælk. Jeg er så dårlig til at lave mad til mig selv.
    Dit ser fantastisk ud..

    SvarSlet
  3. Godmorgen,
    Jeg ser også mest på de spændende grøntsager - især de, som ligger i min kasse fra Aarstiderne, der kommer i dag.
    I går gik vi over, hvor gærdet var væltet og købte lækre sandwich fra Emmas her i Viborg. Jeg havde feber og Bellamin var meget træt, og gemalen var til fodboldtræning. han træner, der hvor vores yngste spiller.

    God onsdag til dig

    SvarSlet
  4. Jeg kan heller ikke madplanlægge - og så følge det. Men er det ikke osse smartere at kunne improvisere ??
    Din aftensmadsimpro lyder toplækker ! Vi fik nyopgravede kartofler med dildsmør og veggebøffer lavet på guldrødder/squash/solsikkespirer/mynte.

    God ide med opskriftsinspriation - skal vores fælles opskrifter så ikke samles et bestemt sted ?

    SvarSlet
  5. Jeg fik
    dansk blomkål
    danske kartofler
    en opbagt hvid sovs af blokålsvand og lidt fløde
    kogte rødspættefilet'er alt med rå mængder af persille
    lyder måske kedeligt, men det er en af barndommens retter, og jeg elsker den
    ja et opskriftarkiv - god ide, opdelt efter råvarer måske??

    SvarSlet
  6. Hvor lækkert.. Uhmm, grønne asparges! Røde ris skriver du, dem har jeg vist aldrig smagt.
    Jeg lavede thaisuppe, og det ved du jo godt fra min blog :-)
    God idé med denne form for inspiration til aftensmaden, for dér går jeg også tit ganske kold, og som Sidse, en gang havregryn kan gå an, når man er alene!
    God dag til dig Miri :-)

    SvarSlet
  7. Spaghetti med kødsovs. Og det smagte fantastisk. Datter skal op i italiensk i dag, og så må man jo blive i stilen :)

    I dag står den vist på kyllingefilet med salat og langtidshævet brød.

    SvarSlet
  8. Det ser rigtig lækkert ud...vi fik biksemad, for der var blevet samlet utrolig mange rester... i aften skal vi have wokmad.

    SvarSlet
  9. Jeg bliver altid så glad, når jeg ser din kost! Jeg forestiller mig, at du har æblerøde kinder og sundt hår.

    Stort knus

    SvarSlet
  10. Min mand havde lavet en lækker lys sovs, med hvide bønner, hvidløg, chilli, peberfrugter i alle farver og hele champignon. Dertil brune ris og en håndfuld frisk persille..... mums:)
    Stine

    SvarSlet
  11. chili com carne med peanuts og youghurt på, ikke noget særligt egentlig....

    SvarSlet
  12. Kære Helle; Kender godt de oversete gulerødder :-) - især fortiden , hvoe de er gamle og vi bare venter på de nye !
    Jeg synes jeres mad er ganske lækker- det er alt for lang tid siden, at jeg har fået rødspætte!

    Kære Sidse; Grovvalsede havregryn har en stor plads i mit hjerte :-) Men mest om morgenen.
    Jeg er også spændt på om jeg holder op med at lave mad, når jeg bliver alene- jeg tror det nu ikke- jeg elsker mad :-)

    Kære mette b; At hoppe over de lave gærder , er en kunst som vi altså skal huske er ok !
    Årstiderne er som at få en gave -hos mig , en Fredagsgave :-)

    Kære Gitte; Uhmmm nyopgravede danske kartofler - dem har jeg endnu til gode :-)
    Ville det være noget for dig at være igangsætter af det fælles opskrift arkiv ?
    Ideen er rigtig god :-)

    Kære Lavendel; jeg synes nu det lyder ret dejligt ! En ret, hvor råvarernes kvalitet betyder alt.
    Opdelt efter råvarer- rigtig god ide !

    Kære Gitteditdut; Den suppe skal prøves :-) Røde ris er en fuldkornsris , som jeg holder meget af- og så er den pæn :-)

    Kære Eva, ja selvfølgelig måtte I ha pasta :-) Det er nu også en dejlig spise. Her bliver den dog lavet med mince- et svampe/protein produkt, da vi ikke spiser oksekød. Håber det gik godt med datteren:-)

    Kære Helvig; Restemad er godt !
    Og rester fra aftensmaden med til frokost :-)

    Kære Linda; Røde kinder , dét har jeg :-)

    Kære Stine; Dét lyder godt nok også lækkert ! Holder selv meget af bønner og persille og - ja den ret lyder god :-)

    Kære Gaia; Jeg elsker nu den ret :-)

    SvarSlet
  13. Uhm, hvor ser det dejligt ud, Miri!
    Monsieur havde lavet millionbøf efter en særlig lækker opskrift, han har i hovedet - dertil brune ris og en bandet salat med alt muligt godt :-)

    SvarSlet
  14. Kære Madame; De der "hemmelige " opskrifter, der bor i mennskers hoveder, er ofte ganske dejlige :-)

    SvarSlet
  15. I går? Hjemmebagt knækbrød med ost. Men det er fordi det er en sportsdag :-)

    SvarSlet
  16. Mmmm, hvor ser det lækkert ud :)

    SvarSlet
  17. Kære Fru E; Hjemmebagt ! Det lyder godt :-)

    Kære Pernille; Tak :-)

    SvarSlet